onsdag den 30. maj 2007

Blogmusik.net - nr. 11

Min tekst i denne blog breder sig ned over næste, så jeg slutter her.


free music


HVAD FOREGÅR HER ????? Last.fm - nr 10

Først får vi at vide, at nu holder vi pause, fordi det går for stærkt, og det var jo dejligt. Så lukker man e-mailen op med ugens program. Heri står sådan lidt en passant, at i sidste uge blev der lagt 2 musikting ud , som man nu kan gå i gang med samtidig med, at der lanceres 2 nye ting. Det svarer lidt til, at man efter en uges ferie skal arbejde 74 timer. Så min motivation er under 0 grader pt. Måske er det derfor, at jeg synes, at Last.fm er uinteressant - men her er da noget, jeg er kommet frem til. Jeg ved ikke, om det er "svaret" på emnets spørgsmål - men så er vejledningen ikke god nok.










lørdag den 26. maj 2007

Status - 23 ting

Det har været dejligt med en pause - det gik altså alt for stærkt. Hvad bruger jeg? Jeg må indrømme, at min Google personlige startside stadig er min foretrukne nyhedslæser. Det er ikke hver dag, jeg åbner de andre ting på kontoen. Google Talk bruger jeg meget - især fordi forældreorlovsramte Mette jævnligt dukker op i nederste højre hjørne - både derhjemme og på biblioteket. Det er meget hyggeligt, og vi vender løst og fast. Selvom man har orlov, kan man jo godt være med til at teste reserveringbesked pr SMS.
På arbejde har jeg også oplevet en nyttig brug af Talk (tænk, at det skulle komme fra mig, som påstår, at det ikke er tilfældigt, at chat rimer på pjat) : et chat-vindue, der popper op er hurtigere og sikrere end en e-mail - og mindre forstyrrende end en telefon.

Jeg har lagt en samlet RRS-læseliste ind på min Google Reader efter Kalles anvisning, men jeg synes ikke, at det virker.

MP3 spilleren er pakket ud, men endnu ikke sat til opladning.

torsdag den 10. maj 2007

Library Thing – 23ting – uge 5


Det var ret let at komme i gang. Men så gik der sport i at finde forsider at lægge på. Derfor blev bøgerne valgt efter, om det var muligt at finde forsider til dem. Der blev søgt i skandinaviske biblioteks- og boghandlerbaser. Det har taget meget lang tid.

Så skulle resultatet også på bloggen – jeg kunne se, at Irene havde lagt en lille dims, og Bente Jensen præsenterede sit bibliotek med forsider. Jeg fandt dem under Tools. Irenes dims eller logo fandt jeg under Thingies. Under Blog widgets fandt jeg Make a standard blog widget, som viser bøgerne – man sætter op hvordan og hvor mange, med eller uden forsider osv.

Desuden kan man lægge et søgefelt på – til glæde for en selv og andre, når alle ens tusindvis af bøger er lagt ud :-)

Det hedder en Search widget.

Først havde jeg fået lagt alle 3 på bloggen enkeltvis. Men ved noget finpudseri blev det hele samlet under et.

Det hele foregår på bloggen under Layout – Add a page element – HTML/javascript. Under content ligger de 3 scripts fra Paste this into your HTML i rækkefølge fra thingies, blog widget og search widget.

En sidegevinst: Bente har også Flickr-fotos på sin blog, så jeg måtte også have lavet en Flickr-badge. Jeg fandt tilbuddet på Flickrs hjemmeside under Help/Tools:

Display Flickr photos on your website -

build a badge: http://www.flickr.com/badge.gne

onsdag den 2. maj 2007

Flickr - 23ting - uge 4 - Gaver fra Paris


Gaver fra Paris
Originally uploaded by pingvin2007.



Flickr kendte jeg i forvejen. Den første konto var kun for at prøve. Jeg uploadede et par billeder og kunne ikke søge dem frem. Tilfældigt fandt jeg ud af, at man skal have uploadet mindst 5 billeder, for at de bliver søgbare.

Mere seriøs blev udforskningen, da jeg ville lægge mine billeder fra min Antarktis-tur ud på nettet. Da fandt jeg ud af at samle i sæt (under Organize). Man kan også lave Collections, men det kan jeg ikke se det sjove i. Billederne fik en helt forkert dato - det blev også fixet under Organize - enten under Batch eller Edit dates. Man kan også her tildele emneord til mange billeder på en gang ved Edit tags. Når man lægger billeder på Flickr, er det vel generelt for at alle skal kunne se dem, og man giver billederne rettigheden Public. Der kan dog være visse begivenheder, hvor billederne kun er relevante for en mindre kreds, og man kan under Permissions ændre til family og/eller friends. Så må man invitere disse family og friends, som derefter er nødt til at oprette en konto på Flickr for at kunne se billederne.

Mht screenname er det normalt at vælge et lidt anonymt navn. Når folk i den store verden ser ens billeder, kan man få respons. Mine billeder har affødt 2 "tilnærmelser", hvor man så kan se nærmere på vedkommendes profil, før man accepterer at blive en Contact. Jeg er også blevet spurgt, om jeg vil tilsluttes en gruppe. I andre tilfælde kan folk udnævne et billede som favourite - det har jeg også oplevet. Man kan følge "trafikken" på ens billeder - hvor mange gang de er blevet set - udover af en selv. Det kan være de særeste billeder, der får høje tal. At billedet fra støvlerummet har været set 17 gang, kan nok undre. Så forstår jeg bedre, at et af pingviner på Petermann Island har været set 39 gange.

Man kan uploade 6 billeder ad gangen. Mine var ubehandlede og fyldte mere end 1 mb hver. Det tog lang tid at lægge 300 billeder ud. Jeg ramte også loftet for en måneds gratis upload og sprang ud i køb af abonnement - ca 140 kr om året for ubegrænset adgang. Derfor har jeg et lille "pro" ved mit skærmnavn. Det jeg har savnet, var hvordan man slanker sine billeder, så de ikke fylder så meget og er hurtigere at uploade. Kirsten Nicholson har givet mig et gratis program til formålet. Det må jeg have kigget nærmere på.

Det nye jeg har lært nu er, dels at finde kontaktpersoner, dels at sende billede + indlæg til min Blog - som jeg gør nu.




Flickr - 23ting uge 4 - Køkkengardiner


Køkkengardiner
Originally uploaded by pingvin2007.
Ja, det er så et nærbillede af mine køkkengardiner