lørdag den 23. juni 2007

Forsider - 23ting - nr 19

Jeg har brugt Googles personlige startside iGoogle i 1 år nu, siden Erik Høy viste den , og ved Jespers hjælp kom jeg hurtigt i gang. Jeg blev straks klar over, at det skulle være MIN hjælp til at holde øje med diverse blogs, især de biblioteksfaglige. Jeg må indrømme, at det er lettere og hurtigere at få overblik ved hjælp af startsiden end via Google Reader - jeg har allerede for mange blogs der og orker ikke lukke dem op. Nej, 3 nyheder fra nogle få på startsiden - det virker. Google skal man jo bruge hele tiden og et hurtigt blik ned over siden for at fange de mest interessante. De knapt så vigtige blogs ligger under andre faner.

Google startside er også den nemme adgang til diverse Google konti - Blogger, Reader, Gmail og nu Documents and Spreadsheets.

Det var med Google startsiden, jeg så lyset/mulighederne.

Siden blev jeg bekendt med Netvibes og har også en konto der. Netvibes virker mere saglig - på grænsen til det kedsommelige. Ikke så meget pjank og pjat, som der er mulighed for på Google startsiden. Eller er der noget, jeg endnu ikke har fået øje på?
Netvibes må jeg holde øje med - der får man også et godt overblik over sine blogs, og der er mange tilbud - diverse tjenester - Flickr-billeder, del.icio.us og alle ens emailkontis, som jeg bare ikke kan konfigurere, fordi jeg ikke har overblik over den sværm af kontis, vi har oprettet.

Ingen kommentarer: