søndag den 8. juli 2007

Status - 23 ting

Status over 23 ting

Det har været et godt forløb med gode vejledninger - selvom det er gået lidt for stærkt. Vi har lært at blive fortrolige med at oprette konti. Det har været en hurdle som begynder at skulle forholde sig til at skulle gengive sære bogstaver og tegn og oplyse sin mors fødenavn og den slags. Sommetider skulle man så vente på en e-mail til at bekræfte oprettelsen af kontoen - andre gange kunne man bare gå i gang. Problemet er så bare at holde styr på passwords og logins. Et godt trick er at gå ind via iGoogle, så er man straks inde i Blogger, Reader m.fl.

Der har sommetider været problemer med at oprette konti på biblioteket. Ligeledes virker video fra YouTube og dermod også VodPod-tingen ikke på biblioteket. Det anslåede tidsforbrug har slet ikke holdt. Derfor har nogle af os brugt rigtig meget tid derhjemme, og det var jo egentlig ikke meningen.

Vi har lært nye ord - at tags bare betyder emneord, at embed er noget med at lægge ind i bloggen.

Vi har fået et fortroligt forhold til sådan noget som blogs og RSS-feeds. Blogger, Reader, Google Talk er allerede daglige redskaber. Senere sandsynligvis også Google Docs.

LibraryThing, Flickr, del.icio.us og YouTube vil bliver brugt mere privat.
Mht LibraryThing vil jeg prøve at bruge den til at holde rede på, hvad jeg har læst, og hvad jeg gerne VIL læse.

Det har været både sjovt og en udfordring at komme i gang med MP3-afspilleren.

Jeg har stadig ikke fundet ud af den store forskel på en blog og en wiki.

Billedgeneratorerne var sjovere end forventet.

Musik- og videotingene tror jeg ikke, jeg kommer til at bruge.
Mht til podcast kan jeg godt lide tanken om, at man kan hente en tidligere sendt radioudsendelse - altså bruge radioen som et bibliotek - lytte og læse, når man har lyst.

SecondLife er en dødfødt affære.

- min personlige startside IGoogle er dog stadig det bedste – herfra min verden går.

Således er vi nu beredte til nye ”opfindelser” på nettet.

Ingen kommentarer: